
Posturologi
Posturologi er læren om kroppens stående balance og holdning. Vores evne til at stå oprejst uden smerter afhænger af, at hjernen modtager korrekte og synkroniserede informationer fra kroppens primære sanseapparater – herunder øjnene, fødderne, bidfunktion/kæbe samt det indre øre.
Hvis der opstår en fejlregulering i et af disse systemer (f.eks. en lille skævhed i fødderne eller en ubalance i øjenmuskulaturen), vil hjernen kompensere ved at spænde uhensigtsmæssigt op i kroppens muskler. Dette fører til skævheder i bækken, ryg og nakke, hvilket over tid kan forårsage tilbagevendende eller kroniske smerter, spændingshovedpine og svimmelhed.
Gennem posturologisk undersøgelse lokaliseres årsagen til skævheden, og balancen genoprettes nænsomt ved hjælp af specifikke øreakupunkturpunkter. Behandlingen fjerner selve årsagen til de kroniske spændinger, så kroppen kan finde tilbage til sin naturlige, smertefrie holdning.
Praktisk information & tilskud
- Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" til denne behandling.
- De fleste private sundhedsforsikringer dækker behandlingen helt eller delvist.
- Behandlingen tilpasses altid individuelt efter dine symptomer og kropslige ubalancer.
